Kan vi ændre andres opfattelse af arkitektur?

I sidste uge deltog jeg i et seminar i netværket Aisthesis. Temaet var rum, atmosfære og æstetisk erfaring. Hvis dét emne lyder snævert, så må det kunne imponere, at det havde tiltrukket 150 deltagere på tværs af faglige discipliner, og det vel at mærke til seks stive timer på en mandag eftermiddag. For mig som retoriker med interesse for arkitekturdebatten og byggebranchen var det særdeles interessant. Jeg fik et lidt grundigere indblik i de tanker, der gøres om, hvordan man filosofisk beskriver æstetiske oplevelser. Alt det fodrer min store interesse, nemlig hvordan man taler om arkitektur og byudvikling og hvordan vi ændrer nogens holdning til, hvad de opfatter som grimt eller pænt.

Allerede i første oplæg blev det slået fast, at det at opleve rum og atmosfære, altså æstetisk erfaring, er en individuel ting. Når man kommer som retoriker i en kreds af folk, der hovedsagelig beskæftiger sig med filosofi, kan man godt blive en smule nervøs for, at alt skal gå op i logik, sandhed og rationalitet. Det var heldigvis ikke tilfældet her. Der blev ikke rokket ved, at menneskelig sansning er individuel og at menneskelige følelser er situationelle. Hvordan det skal forstås og hvad det betyder for vores samtaler om byggeri og arkitektur, vil jeg forklare nærmere i dette indlæg. Det bliver måske en lidt knudret omgang, men jeg håber, at I vil læse med.

Sansning - en smagssag og en oplevelse

Først sansningen: Vores første indtryk er altid et sanseligt indtryk. Vi ser, hører, føler, lugter og smager os gennem verden. Man kunne også sige, at vi konstant erfarer æstetisk. Vi bliver konfronteret med objekter, fx billeder, og vores sanser opfanger dem og producerer en følelse, fx af velbehag. Et objekt kan også være et stykke musik, et rum eller en bygning. Vi er med andre ord subjekter, som møder objekter. Æstetisk erfaring sker i relationen mellem subjekt og objekt. Som nævnt er menneskelig sansning individuel. To personer kan opleve en bygning meget forskelligt. Derfor behøver vi ikke prøve at opstille generelle regler for, hvad der er smukt og hvad der er grimt. I vores daglige sprog har vi jo allerede udtrykket ”en smagssag”. Det æstetiske er ikke en objektiv faktor. Når vi sanser, oplever vi. En oplevelse er et minde, som vi lagrer i vores hukommelse. Har den været god, husker vi den som god. Har den været dårlig, husker vi den som dårlig. Det er ikke umiddelbart til at ændre på. Man kan fx have et minde om en fest, som man ikke syntes var sjov. Ens venner kan være af den modsatte opfattelse – men de kan jo ikke overbevise en om, at man faktisk morede sig. Hvor meget man end ønsker det, kan man ikke ændre på, hvordan man følte den aften. På samme måde med æstetisk erfaring: Hvis man har set en bygning, som man syntes var grim, så ændrer den bedømmelse sig ikke lige umiddelbart, fordi nogen siger, at den faktisk var pæn. Et minde er et minde.

Holder vi fast i eksemplet med en fest, så kan man forestille sig en diskussion mellem venner om festen. Den første siger, at festen var sjov, mens den anden siger, at festen var kedelig. Den første kan forsøge at få den anden til at se på aftenen med mildere øjne ved at henvise til forskellige ting, som de fleste mennesker plejer at synes om ved fester. Det kunne fx være dans og gode cocktails. Men hvad hvis den anden hverken bryder sig om dans eller cocktails? Så kan det på ingen måde ændre den andens opfattelse. De ting, som mange mennesker synes om, er stadig produkter af sansning og er derfor individuelle æstetiske erfaringer. Det er ikke en objektiv sandhed, at dans er sjovt og at cocktails smager godt. Men begge ting er meget udbredte og normale, og det kan derfor undre, hvorfor lige netop det ikke falder i nogens smag. Smag er nøgleordet – det er en smagssag. Begge venners oplevelse af festen er derfor lige rigtige – eller rettere sandfærdige. Det gør det vanskeligt, grænsende til umuligt at ændre den andens opfattelse.

På samme måde som to venner kan have vidt forskellige oplevelser af en fest, kan to venner have vidt forskellige oplevelser af en bygning. Den første synes, at bygningen er pæn, mens den anden synes, at bygningen er grim. Igen kan den første forsøge at ændre den andens opfattelse ved at nævne nogle kvaliteter ved bygningen. Det kunne fx være ved at fremhæve, at den passer ind i gadebilledet, fordi den er lige så høj som de andre bygninger, at vinduerne er af et holdbart materiale og at altanerne er bygget diskret ind i facaden. Igen kan den anden så indvende med sin egen opfattelse af, hvad en flot bygning er. Det kunne fx være, at gadebilledet er for monotont og trænger til et opbrud, at vinduerne ser for bastante ud og virker som en rent praktisk løsning og at altanerne er så markant en del af facaden, at det er skuffende, at de er så diskrete. Hvordan kommer man lige tilbage på sådan en omgang? Det er jo tilbundsgående uenigheder. Og som nævnt er de lige sandfærdige, for man kan ikke med rationelle argumenter ændre nogens minder.

Vi er nok der, hvor jeg bør nævne, at jeg ikke har plads her til at lave en tilbundsgående forklaring af alt, hvad der har at gøre med æstetisk erfaring, sansning, bedømmelse, følelser osv. Dette er et blogindlæg med refleksioner fra et seminar og ikke en akademisk artikel. Man må derfor tage mine betragtninger med et gran salt.

Situationer - afgørende for vores oplevelse og opfattelse

Jeg nævnte i begyndelsen, at følelser er situationelle. Nu vil jeg forklare, hvorfor den betragtning er relevant både for æstetisk erfaring, men i særdeleshed for, hvordan vi tilnærmelsesvis kan ændre nogens oplevelse af objekterne. Hvad og hvordan man føler, afhænger af de situationer, som følelserne udspiller sig i. Egentlig er det en temmelig banal betragtning. Alle kender jo ordene ”situationsfornemmelse” og ”timing”. De fleste har vel prøvet at fortælle en morsom historie uden at nogen lo, for ”man skulle nok have været der”.

Bruger vi eksemplet med en fest, som to venner har oplevet forskelligt, kan vi også se på de forskellige oplevelser som situationelle scenarier. Hvis den første fx fremhæver, at der blev danset meget, kan den anden svare, at dansehumøret ikke var der den aften. Det er dermed ikke det samme som ikke at bryde sig om dans – det har at gøre med ikke at bryde sig om dans i den specifikke situation. På samme måde kan vi se på eksemplet med en bygning, som to venner har oplevet forskelligt. Den første siger, at altanerne er bygget diskret ind i facaden, og den anden svarer, at den løsning forekom banal efter at have set tre nye bygninger kort forinden med lignende facader. Igen har det ikke noget at gøre med generel smag, men om situationen og den stemning eller det humør, som sansningen foregår i.

Vi kan ikke styre hverken vores sanser eller vores følelser. Æstetisk erfaring er uvilkårlig. Hvis et stykke musik skærer i ørerne, når vi hører det, så kan et godt argument ikke med det samme frembringe nydelsen. Ligeledes kan man ikke le på kommando, men man kan simulere en meget troværdig latter, hvis situationen kræver det. Men vi kan, ved at udveksle æstetiske erfaringer, komme til en bedre forståelse af, hvad der påvirker forskellige mennesker. Og i den udveksling kan vi rette vores samtalepartneres sanser ind på de kvaliteter ved objekterne, som kunne frembringe nydelse eller afsky næste gang, de oplever dem.

De to venner, som hverken kan enes om, hvor meget de morede sig til samme fest eller om bygningen var grim eller pæn, kan føre samtaler om begge dele. Mens festen er en afsluttet begivenhed, som ikke vil gentage sig, er mødet med bygningen et af mange møder med den bygning, og derfor også et af mange minder om et sådant møde. Hvis den, som ikke brød sig om bygningen, har fået påpeget nogle gode kvaliteter ved den, så kan det mildne de kritiske øjne ved næste møde med bygningen. Situationen er dermed forandret.

En langsommelig proces

Hermed er der tale om en forholdsvis langsommelig proces. Man skal jo opleve objekterne på ny. Men der ligger også en stor mulighed her. Et nyt møde med bygningen forandrer ikke bare situationen, fordi en forudgående diskussion har ”rettet øjnene ind på dens gode kvaliteter”. Situationen er også forandret af den simple årsag, at det nye møde foregår på en anden dag, måske en anden årstid og formentlig er den kritiske ven i et andet humør. Det kan være, at lyset falder anderledes, man kan være i bedre humør, eller man kan komme til bygningen fra en anden retning. Alle disse faktorer er situationelle. Den forandrede situation forandrer sansningen og giver en anderledes oplevelse. Den æstetiske erfaring ændrer sig dermed. Man kan sige, at samspillet mellem de situationelle faktorer og diskussionen mellem venner fører til en forandring af oplevelsen af bygningen i større eller mindre grad. Flere udvekslinger om bygningen og flere møder med den kan føre til mange forskellige situationer og forskellige oplevelser. På den måde kan man med tiden komme til at opleve bygningen som flot eller måske som mindre grim.

Hermed er hverken sagt det sidste, længste eller klogeste om hverken æstetisk erfaring eller om æstetisk argumentation. Jeg håber dog, at jeg har illustreret, hvordan en diskussion til ændring af andres smag kan tage sig ud. Jeg håber også, at jeg har illustreret, hvordan det at ændre ved nogens opfattelse af grimt eller smukt er et samspil mellem på den ene side det, der styres af vores vilje og på den anden side det, som vi på ingen måde kan styre: Vores sanser og følelser.