Arkitekturens Dag 2020

I dag er det Arkitekturens Dag. Det er samtidig den tid på året, hvor vi begynder at leve livet inden døre efter et sommerhalvår, hvor vi af gode grunde har været meget mere udenfor, end vi plejer. Rykket mod vinter og varme rum under tag er samtidig en anledning til at tænke over arkitekturens rolle i vores liv, og dermed også til at reflektere over, hvordan vi vurderer den. Det skriver jeg om her med udgangspunkt i et bykort over Rom fra 1748. Dermed giver jeg også et lille bud på, hvad vi kan komme til at glemme, når vi debatterer byens udvikling.

I dag er det Arkitekturens Dag. Den falder hvert år på denne tid, hvor byens gader og pladser overgår fra at være opholdsrum til at være transportrum. Samtidig begynder byens mange indendørs funktioner at tegne sig for bylivet vinteren igennem, selvom det ser lidt anderledes ud i år. Nu ser vi frem mod et vinterhalvår, hvor der fortsat vil være steder for alle, men i langt mindre grad. Det bliver for koldt til at sidde udenfor i lang tid ad gangen, og vi vil begynde at rykke inden døre, hvor temperaturen er behagelig. Det giver ganske vist nogle udfordringer med at holde afstand, som vi er nødt til lige nu. Det kommer jeg ikke til at gå i dybden med her. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvordan netop denne tid på året er god til at minde os om, hvor komplekse opgaver, vi faktisk bruger arkitektur til at løse.

I dagens anledning deler jeg et billede af et kort over Rom. Man kan finde det i værket ”Om at opleve arkitektur” fra 1957. For sin tid var det et banebrydende skrift af arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen. Bogen var opsigtsvækkende, fordi Steen Eiler i meget lav grad forholdt til opfattelser af skønhed. I stedet forsøgte han at forklare, hvordan den enkelte kunne opleve de rum og rumligheder, som man befandt sig i. Dermed byggede han bro mellem, hvad arkitekter tænker og hvad borgerne oplever.

Byen er mere end bare gader og bygninger
På kortet, som viser et udsnit af Rom i 1748, kan man se et mønster af bygninger og gader. Gaderne er lyse og bygningerne er mørke. Men kigger man nøje efter, vil man se, at kirkerum og små pladser inde i bygningsmassen også er holdt lyse. Byrummene er dermed mere end blot gaderne. Også indendørs steder og skjulte pladser afbildes som værende for alle. Det er meget muligt, at kortet mest af alt viser, at modreformationen var en succes, og at den katolske kirke var allestedsnærværende i bybilledet. Men lader vi det være, kan kortet i lige så høj grad sige noget for os om, hvordan vi i alle disse år har forholdt os til byen som mere end bare de transportveje, der forbinder bolig med arbejde og indkøb. Med andre ord leves livet i byerne flere steder end i hjemmene. Fritiden er i lige så høj grad henlagt til de steder, der er for alle.

Vi forholder os til mere end bare facader

Vigtigere end det viser kortet, at vi ofte glemmer noget, når vi forholder os til arkitektur. Samtidig viser det også hvorfor. Vi ser det, som vi befinder os i. Gader og pladser er offentlige rum, som vi alle oplever og derfor danner en mening om. Men arkitektur er mere end bare bymiljøer og facader. Det er de indre dele af bygningen og de funktioner, som de giver til byen. Og offentlige rum er også indendørs rum. I 1748 var det kirkerne. I 2020 er det bl.a. biblioteker, indkøbscentre og kulturhuse. Det er steder, som vi forholder os til med mere end bare sanserne. Vi vurderer dem i høj grad på, om vi kan bruge dem til at udføre de funktioner, som de tilbyder os.

Når vi bor i Norden, er det værd at huske, at vores klima betinger to byer i én: Om sommeren en udendørsby, hvor solen er oppe det meste af døgnet, og gaden er gæstfri. Om vinteren en indendørsby, hvor solen er nede det meste af døgnet, og gaden er kold. Vi kommer unægtelig til at forholde os til begge sider af bygningerne. Derfor ligger Arkitekturens Dag på et godt tidspunkt på året. Det er nu, vi bliver mindet om, at det at bygge er en kompleks opgave. Det er ikke blot at lave huse, som beskytter mod det kolde vejr. Det er heller ikke blot at udforme pladser, som giver rum til udeservering. Og det er slet ikke blot at lave facader, som de andre i byen synes om. Det er i endnu højere grad at tænke i helheder og lave planløsninger, der både når målet for en bygnings brugere og som giver noget til de borgere, der skal opleve den i bybilledet. Altsammen inden for et budget, der skal overholdes. Det er ikke nemt. Mange hensyn skal balanceres, og reaktionerne kan være uforudsigelige.

Udvid perspektivet

Lad os bruge arkitekturens dag til at minde os selv om, hvor meget arkitektur, vi er omgivet med. Og lad os i den forbindelse også huske på, hvor meget arkitektur, vi har adgang til at opleve som mere end bare facader. Vi kan bruge anledningen til at reflektere over, hvad der er tanken bag. Det er ikke sikkert, at vi synes, at alt er lige pænt – men er vores umiddelbare oplevelse af skønhed den evindelige målestok, som vi skal vurdere byggeriet efter? Jeg mener bestemt, at skønhed er relevant. Jeg vil blot plædere for, at vi i lige så høj grad reflekterer over, hvad der gør vores liv i byerne godt. Det kan i høj grad være de funktioner, som byen rummer. Og nu hvor det bliver koldere, er byens funktioner de ting, som man kan lave inden døre. Dermed kan vinteren være den årstid, hvor vi retter blikket mod, hvor meget arkitekturen faktisk løser for os. Står vi over for grundlæggende forandringer i vores måde at leve og færdes på, som vi har oplevet gennem det meste af 2020, bliver det arkitekterne, som får til opgave at designe løsningerne. Lad os huske, hvor komplekse problemer, de faktisk er i stand til at løse. Og lad os bruge det som en vægtig del af vores vurdering af byggerierne.

​God Arkitekturens Dag til jer alle sammen.